FAKTA: Prisen i ro for over en million fjernvarmekunder
Priserne på fjernvarme kommer til at holde sig nogenlunde i ro ind i 2023. Det viser en rundspørge foretaget af Dansk Fjernvarme. (Arkivfoto). Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
| Danske fjernvarmeselskaber venter, at prisen på fjernvarme vil holde sig nogenlunde stabil ind i 2023. |
Det nuværende prisniveau på for eksempel gas indikerer en kold og dyr vinter for mange danskere. For fjernvarmeforbrugere ser det dog anderledes ud.
Den nuværende pris på fjernvarme ser nemlig ifølge en rundspørge foretaget af Dansk Fjernvarme ud til at holde sig nogenlunde i ro på vej ind i 2023.
Fjernvarme produceres nemlig af blandt andet overskudsvarme fra industrien, eldrevne varmepumper og solvarme. Og det behøver ikke kun være én ting, som bruges på hvert anlæg.
Forventningen til fjernvarmeprisen afspejler dog det nuværende prisniveau på gas og el. Hvis det ændrer sig, så kan det påvirke fjernvarmeforbrugerne.
Brancheorganisationen Dansk Fjernvarme har spurgt de danske fjernvarmeselskaber, hvordan de forventer, at priserne vil udvikle sig til den anden side af nytår.
Her er en sammenfatning af deres svar:
* 1.164.531 forbrugere kommer til at opleve en stigning på maksimalt ti procent, og 416.979 af dem kommer slet ikke til at opleve en stigning.
* Den næsthøjeste andel af dem, som kommer til at opleve stigninger i prisen, kommer til at opleve en stigning på mellem 31 og 40 procent. Det gælder for 163.679 forbrugere. Det skyldes prisen på blandt andet biomasse.
* 12.077 forbrugere kommer til at opleve en stigning på over 91 procent.
* 22.008 forbrugere kommer til at opleve et prisfald på fjernvarme.
* De medlemmer, som ikke har svaret på undersøgelsen, dækker over 257.450 forbrugere.
237 af Dansk Fjernvarmes cirka 360 medlemmer har svaret på undersøgelsen.
De medlemmer, som har svaret, dækker over 1.561.701 forbrugere. De udgør 85 procent af det samlede fjernvarmenet i Danmark.
Kilde: Dansk Fjernvarme.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned