FAKTA: Regler for ventetiderne for kræftpatienter
Reglerne for, hvor lang tid kræftpatienter må vente på behandling overholdes ikke i nogen af regionerne.
Sundhedsstyrelsen har fastlagt regler for hvor lang tid, der maksimalt må gå, før behandlingen af kræftpatienter begynder. Siden 2012 har Statens Serum Institut opgjort, hvorvidt regionerne overholder tidsrammerne. Rapporten fra andet kvartal af 2015 er netop kommet.
Reglerne for ventetider:
- Der må maksimum gå otte hverdage fra lægen henviser sin patient til hospitalet, til at sygehuset fastlægger, hvornår behandlingen skal begyndes.
- Derfra må der højst gå to uger, hvis patienten skal i operation, medicinsk behandling eller til forundersøgelser.
- Der må gå op til fire uger, hvis patienten skal have strålebehandling eller efterbehandling.
I første kvartal 2013 var succesraten på 80 procent på landsplan. Midt i 2015 blev 83 procent på landsplan behandlet til tiden. Derfor har det samlede resultat ikke udviklet sig markant.
Den nyeste rapport fra andet kvartal af 2015 viser, at succesraten varierer fra region til region. Kvartalets topscorer er Region Syddanmark med 88 procent af patienterne, der kommer i behandling til tiden. Region Sjælland og Region Hovedstaden deler en sidsteplads med 80 procent af patienterne.
Sundhedsstyrelsens målsætning er, at minimum 90 procent af patienterne skal behandles indenfor de fastsatte rammer.
Kilder: Kræftens Bekæmpelse og Seruminstituttet.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker