FAKTA: Roskilde Festival i tal
Ud over musik sætter Roskilde Festival fokus på aktivisme og kunst. Foto: Torben Christensen/Ritzau Scanpix
Roskilde Festival er tilbage efter to års coronapause. Læs fakta om festivalen her.
Roskilde Festival 2022 finder sted fra 25. juni til 2. juli.
Lørdag åbnede dørene til campingområdet, hvor gæsterne kunne begynde at slå telte op og skrue op for musikken.
Onsdag åbner selve festivalpladsen, hvor den dansk-walisiske sangerinde Drew Sycamore er første navn på Orange Scene.
Nedenfor følger fakta om festivalen:
* Roskilde Festival samler 135.000 personer i løbet af en uge. Det gør festivalen til Danmarks fjerdestørste "by" målt i indbyggertal.
* Festivalen har cirka 30.000 frivillige.
* Der er 212 musiknavne på programmet. Tre fjerdedele af dem har aldrig spillet på Roskilde Festival før.
* 63 af kunstnerne repræsenterer Danmark, mens resten kommer fra 45 andre lande.
* De otte scener hedder Apollo, Arena, Avalon, Countdown/Mantra, Gloria, Orange, Pavilion og Rising.
* Første udgave af festivalen fandt sted i 1971. Den blev nonprofit i 1972.
* På grund af coronapauserne i 2020 og 2021 er årets udgave den 50. af slagsen.
* Gennemsnitsalderen for festivaldeltagerne er på 24 år, og hver femte er med for første gang.
* Kønsfordelingen blandt deltagerne er 54,5 procent mænd og 45 procent kvinder, mens 0,5 procent ikke definerer sig selv ud fra en binær kønsopfattelse.
Kilde: Roskilde Festival.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde