FAKTA: Russisk rumskib flyver Andreas hjem til Jorden
Sojus består af tre moduler, hvoraf kun landingsmodulet kommer ned på Jorden igen. De to andre brænder op.
Andreas Mogensen har fredag aften sat kursen mod Jorden i et russisk Sojus-rumskib af samme type som det, der fragtede ham til Den Internationale Rumstation (ISS) for ti dage siden.
Til forskel for opsendelsen er der ved hjemrejsen ingen store løfteraketter under rumfartøjet.
* Sojus-fartøjet består af tre dele: Et instrumentmodul, et landingsmodul og et kredsløbsmodul.
* Yderst sidder kredsløbsmodulet, hvor de tre besætningsmedlemmer opholdt sig under opsendelsen. Det er også her, man finder lugen og forankringskrogene, der kobler fartøjet til rumstationen.
* I kredsløbsmodulet er der et toilet og et lille køkken. Besætningen kan opholde sig i modulet under lange kredsløbsforløb. Det vil ikke ske under den landing, der er planlagt for Andreas Mogensen.
* I midten er landingsmodulet, hvor de tre rumrejsende vil opholde sig under den korte hjemtur fredag aften. Her ligger besætningen fastspændt i formstøbte sæder. Hjemturen bliver meget turbulent, og besætningen udsættes for voldsom g-påvirkning.
* Bagest på Sojus sidder instrumentmodulet, som indeholder det udstyr, der er nødvendigt for at drive og navigere rumfartøjet.
* Både instrumentmodulet og kredsløbsmodulet frakobles under hjemturen. De to moduler brænder op i atmosfæren, mens landingsmodulet er beskyttet af et varmeskjold.
* Landingsmodulet er desuden udstyret med to faldskærme, der skal bremse farten, når Sojus er tilbage i atmosfæren.
* Det første bemandede Sojus-rumskib blev sendt i kredsløb om Jorden i 1967.
Kilder: ESA, rumrejsen.dk og Ing.dk
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde