FAKTA: Sådan fungerer den nye alkolåsordning
Spritbilister, der bliver frakendt kørekortet, kan nu forkorte karantænen fra vejene ved at købe en alkolås.
* 1. april 2015 indføres to ordninger for alkolåse - en såkaldt "obligatorisk" og en "frivillig".
* Den obligatoriske ordning er for bilister, der er dømt for kørsel med en promille på over 2,0 eller gentagne tilfælde af spritkørsel.
* De bliver frakendt førerretten i tre år, hvorefter de kan få lov at køre igen, hvis de deltager i ordningen. Alternativt skal de vente yderligere to år, før de igen kan få kørekort.
* Den frivillige ordning er for bilister, som er frakendt kørekort, efter at have kørt med en promille på op til 2,0.
* De bliver frakendt førerretten i tre år, men kan efter to år vælge at få alkolås i to år og dermed mulighed for at køre bil.
* I begge ordninger skal den dømte selv betale låsen, som koster cirka 18.000 kroner at købe. Den kan dog også lejes for 895 kroner om måneden.
* Alkolås-ordningen har været i brug i Sverige siden 1999, og i samme periode er andelen af spritbilister, der får en ny dom for spritkørsel, faldet fra 60 procent til 10 procent.
* Alkolåse har i dele af USA været i brug siden 1985, og her viser erfaringer, at trafikdræbte i forbindelse med spirituskørsel kan reduceres med 30 procent, fordi der med alkolåse er et mindre tilbagefald til spritkørsel blandt spritbilister.
Kilder: Justitsministeriet, Rigspolitiet, Alkolåsbranchen
Seneste artikler
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet