Resultatet af den seneste Pisa-undersøgelse blandt skoleelever i OECD's medlemslande viser, at der siden seneste runde af Pisa-undersøgelser er sket en tilbagegang for de 15-årige skoleelever i Danmark.
Få et overblik over hovedpointerne fra Pisa-undersøgelsen for Danmarks vedkommende:
* For de danske elever er den gennemsnitlige score i matematik og læsning gået væsentligt ned sammenlignet med seneste Pisa-undersøgelse fra 2018.
* Den gennemsnitlige score for matematik er faldet fra 509 i 2018 til 489 i 2022.
* For læsning er den faldet fra 501 i 2018 til 489 i 2022.
* Scoren for naturfag er uændret siden sidst. Den ligger på 494 i 2022 mod 493 i 2018.
* Trods nedgangen ligger Danmark stadig over OECD-gennemsnittet i alle tre fag. For læsning er OECD-gennemsnittet 476 point, for matematik er det 472 og for naturfag er det 485.
* Når det kommer til forskellen mellem danske piger og drenge, er pigerne gået mere tilbage end drengene i både læsning, matematik og naturfag.
* Danmark er det eneste nordiske land i Pisa 2022, hvor drenge opnår en højere score end piger i matematik og naturfag.
* I Danmark har cirka 7800 elever deltaget i undersøgelsen. 6200 elever er testet i matematik, læsning og naturfag.
Kilder: Børne- og Undervisningsministeriet, Vive.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker