FAKTA: Sådan skal du yde førstehjælp ved hjertestop
Hjerteforeningens kampagne "Gør noget ved hjertet", der skydes i gang mandag 4. november, vil gøre op med danskernes frygt for at yde førstehjælp til personer med hjertestop.
Her er nogle gode råd til, hvordan du skal forholde dig, hvis du oplever, at en person falder om med hjertestop:
* Ring først 112
* Hvis personen er bevidstløs og ikke har normal vejrtrækning, skal du begynde på hjertelungeredning.
* Giv hjertemassage. Placer hælen af din ene hånd på den anden og flet fingre. Trykstedet er midt på brystbenet.
* Brystbenet skal trykkes rytmisk ned mod rygraden, mens du har strakte albuer. Dette får blodet til at løbe ud af hjertet og rundt i kroppen. Trykkene gentages 30 gange.
* Den tilskadekomne skal ligge fladt på ryggen, mens der gives hjertemassage.
* Efter 30 tryk skal der gives to indblæsninger i munden.
* Skab frie luftveje ved at holde den tilskadekomnes hoved tilbage og hagen løftet.
* Tag en indånding og blæs i den tilskadekomnes mund i et sekund.
* Fortsæt med 30 tryk i brystbenet og to indblæsninger i munden, indtil den tilskadekomne trækker vejret, eller indtil den professionelle hjælp kommer.
Kilde: Hjerteforeningen og sundhedsguiden.dk
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned