FAKTA: Sådan svarede eleverne
Folkeskoleeleverne har det overvejende godt med at gå i skole, men flere elever savner ro og orden i klassen.
Undervisningsministeriet har i foråret gennemført den hidtil største undersøgelse af de danske folkeskoleelevers trivsel. 469.827 folkeskoleelever har deltaget i undersøgelsen, hvilket svarer til 85 procent. Her kan du se et udvalg af de svar, som eleverne gav.
* 79 procent af eleverne i indskolingen svarer, at de enten er lidt eller meget glade for den klasse, som de går i. Samme procentdel af eleverne i de større klasser svarer, at de tit er glade for deres klasser.
* 19 procent af eleverne fra fjerde til niende klasse mener ikke, at deres lærere kan få skabt hurtigt ro igen i klassen, hvis der er larm. 53 procent af eleverne i indskolingen siger, at de nogle gange eller tit har svært ved at høre, hvad lærerne siger i timerne.
* Mange elever er utilfredse med renligheden på de toiletter, som er på deres skole. 48 procent af eleverne i indskolingen, og 60 procent af de ældre elever, mener ikke, at deres toiletter er rene.
Kilder: Undervisningsministeriet
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde