FAKTA: Til Hanukkah mindes man otte dage langt mirakel
I otte dage tænder man et lys i en særlig niarmet lysestage. Lysestagen har en arm for hver dag flammen brændte i Templet og en ekstra, som bruges til at tænde de andre lys. (Arkivfoto). Foto: Liesa Johannsen/Reuters
Den jødiske lysfest fejres verden over. Højtiden har rødder i en lampe, der på mirakuløs vis ikke brændte ud.
Den jødiske højtid hanukkah falder hvert år, og varer i alt otte dage. Her fejres det, der betegnes som et mirakel i jødisk historie.
* Ordet hanukkah betyder dedikation.
* Datoerne ændrer sig hvert år, men højtiden falder altid i november eller december og varer altid i otte dage.
* I 2023 begynder hanukkah ved solnedgang torsdag den 7. december og slutter ved solnedgang fredag den 15. december.
* Ved hanukkah mindes man en tid for 2200 år siden, hvor den jødiske oprørshær makkabæerne vandt en tre år lang kamp over grækerne.
* Kampen handlede om jødernes ret til frit at praktisere deres religion, da grækerne ønskede at assimilere dem. Blandt andet var alle jødiske ritualer blevet gjort forbudt.
* Da kampen var vundet, var folkets jødiske tempel blevet ødelagt. De gjorde det rent og reparerede det og for at fejre deres sejr, tændte man en olielampe inde i templet.
* Der var kun nok ren olie til, at den kunne brænde i én dag. Men ved et mirakel brændte den i otte dage, fortæller historien.
* Det er derfor, at hanukkah varer otte dage, og derfor at lys er et centralt element i fejringen.
* I hver af de otte dage tænder man et lys i en særlig niarmet lysestage. Lysestagen har en arm for hver dag flammen brændte i templet og en ekstra, som bruges til at tænde de andre lys.
* Man spiser til Hanukkah retter stegt i olie, hvilket også er et minde om oliemiraklet.
* Overrabbiner for Dansk Jødisk Samfund, Jair Melchior, fortæller, at højtiden i dag har en mindre religiøs betydning for danske jøder, men til gengæld fylder meget i familierne og den folkelige stemning.
Kilder: BBC, Religion.dk, Jair Melchior.
/ritzau/
Seneste artikler
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker