FAKTA: Tv-interviews med markante danskere gemmes for eftertiden
Søndag viste TV 2 udsendelsen "Det sidste ord" med Uffe Ellemann-Jensen, der døde for en uge siden i en alder af 80 år. (Arkivfoto). Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Komponist og musiker Bent Fabricius-Bjerre var den første til at medvirke i programserien "Det sidste ord".
I programserien "Det sidste ord" Interviewer journalist Mikael Bertelsen en række store danske personligheder.
Aftalen med de medvirkende er, at programmet først må blive vist efter deres død.
Den første udgave af programmet blev vist i 2020. Her tonede en af landets mest markante komponister, Bent Fabricius-Bjerre, frem på skærmen.
Søndag var det tidligere udenrigsminister og formand for Venstre Uffe Ellemann-Jensens tur. Han døde lørdag den 18. juni, præcis en uge før programmet med ham blev sendt.
Læs mere om programmet her:
* I 2019 indgik Det Kgl. Bibliotek en aftale med journalist Mikael Bertelsen og TV 2 om at bevare en række samtaler med markant danskere.
* De medvirkende skal indgå en aftale med alle parter om, at samtalen først må vises efter hovedpersonens død.
* Programmet blev vist først gang i 2020. Her var det komponist og musiker Bent Fabricius-Bjerre, som medvirkede. Han blev 95 år.
* Søndag aften viste TV 2 anden del af programserien. Her var det tidligere udenrigsminister og formand for Venstre Uffe Ellemann-Jensen, som tonede frem på danskerne tv.
* Programmerne varer 50 minutter. De klippes sammen til den længde ud fra en længere samtale.
* Der vil være mere materiale om de enkelte personer, som kan tilgås i fremtiden, fordi biblioteket vil ligge inde med hele optagelsen. Det er dog først muligt at tilgå det 20 år efter personens død.
Kilder: Det Kgl. Bibliotek og TV 2.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned