FAKTA: Vær varsom med rejseportaler

Offentliggjort

* Stol ikke blindt på portaler. De viser dig ikke altid de billigste billetter. Tjek altid, hvad billettens pris er på flyselskabets egen hjemmeside.

* Tjek grundigt, hvilken side du køber flybilletten på. Du kan for eksempel se i adressefeltet, om du handler på flyselskabets egen hjemmeside. Tjek portalens anmeldelser, før du køber flybilletter der.

* Nogle rejseportaler sælger flybilletter eksempelvis Expedia, flybillet.dk og Travellink. Andre sælger ikke flybilletter, men sammenligner kun priser - eksempelvis Momondo, Travelmarket og Skyscanner.

* Køber du flybilletter med udrejse fra og hjemrejse til en dansk lufthavn, er det ofte unødvendigt at købe konkurssikring. Rejsegarantifonden dækker som udgangspunkt konkurser inden for flyrejser.

* Har du et internationalt kreditkort - eksempelvis Visa, MasterCard eller American Express - kan det være en fordel at bruge kortet til at købe flybilletter. Internationale kreditkort har nemlig typisk en rejseforsikring indbygget, når du køber en rejse med kortet. Det afhænger dog af typen af kort.

Kilde: Forbrugerrådet Tænk.

/ritzau fokus/

Gode historier kommer ikke af sig selv

Allerede abonnent? Log ind

Vi stiller spørgsmål, tjekker svar og følger sagerne til dørs. Det kræver tid og dygtige journalister. Derfor koster det at læse med. Med F+ får du lokal journalistik tæt på livet på Lolland og Falster – og er med til at betale for den næste gode historie.

Prøv 2 uger for 19 kr. pr. uge

Abonnementet forsætter til normalpris, 39 kr.pr. uge, efter 2 uger.