FAKTA: Virksomhed får 14 påbud efter ulovligt børnearbejde med asbest
På byggepladsen, hvor LM Multiservices arbejdede, manglede der blandt andet skiltning med teksten "PAS PÅ! ASBESTARBEJDE. Ingen adgang for uvedkommende". I alt har virksomheden fået 14 påbud fra Arbejdstilsynet. (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
To børn arbejdede ulovligt med det sundhedsskadelige materiale asbest, da Arbejdstilsynet kom på besøg.
Efter et besøg af Arbejdstilsynet kom det mandag frem, at to børn på 14 og 15 år har arbejdet ulovligt med asbest på en opgave i Sønderjylland.
Børnene arbejdede for den vestsjællandske virksomhed LM Multiservices og var ved Arbejdstilsynets ankomst i gang med at rive asbestholdige tagplader ned.
Der blev givet i alt 14 strakspåbud på grund af børnenes ulovlige arbejde med det sundhedsskadelige materiale.
Læs hvilke forhold Arbejdstilsynet konstaterede ved sit besøg:
* Der henlå synlige rester af asbest på byggepladsen.
* Der blev ikke anvendt personlige værnemidler af nogen art.
* Der var ikke adgang til bad og omklædning.
* Der var fri adgang til området, hvor der var udført arbejde med asbest.
* Der var ikke opsat skiltning med teksten: "PAS PÅ! ASBESTARBEJDE. Ingen adgang for uvedkommende".
* Der lå rester af asbest rundt omkring bygningen.
* Nedtagne plader henlå på paller uden emballage.
* Affaldet var ikke mærket med asbest.
* Arbejdet med støvende nedtagning af asbestholdigt tageternit var stadig ikke anmeldt til Arbejdstilsynet, selv om dette var blevet påbudt under et besøg fra tilsynet dagen før.
* Der var ikke udarbejdet en skriftlig arbejdsplan.
* De ansatte arbejdede med nedtagning af asbestholdigt tageternit uden at være beskyttet mod risikoen for asbeststøv.
* Ansatte arbejdede på taget uden, at der var opsat kollektive sikkerhedsforanstaltninger imod nedstyrtning.
* To unge på henholdsvis 14 år og 15 år arbejdede med nedtagning og indpakning af asbesttagplader.
* De to unge stod uden opsyn af ledelse og arbejdede med asbestholdigt eternit ved Arbejdstilsynets ankomst.
* Arbejdstilsynet vurderer, at virksomhedens viden omkring emnet asbest er meget mangelfuldt.
Kilder: Arbejdstilsynet.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker