Hvis man kommer alvorligt til skade eller bliver akut syg og har brug for en ambulance, bliver det fremover den svenske virksomhed Samariten, som skal stå for transporten.
Region Sjællands forretningsudvalg har i dag indstillet til Regionsrådet, at Samariten overtager ambulancetjenesten, meddeler Region Sjælland i en pressemeddelelse.
- Vi har ønsket at sikre regionens borgere et serviceniveau i ambulancekørslen på højde med det, vi har i dag. Og så indfører vi bod over for leverandøren, hvis de aftalte responstider ikke overholdes. På den måde sikrer vi, at leverandøren har stort fokus på servicen over for borgerne, siger regionsrådsformand Kristian Ebbensgaard i pressemeddelelsen.
Samariten er en familieejet virksomhed, som siden 1993 har drevet ambulancetjeneste i den svenske hovedstad Stockholm.
Kontrakten med Samariten bliver underskrevet, når Regionsrådet formelt har godkendt aftalen på dets møde på torsdag.
Ambulancekørslen i Region Sjælland blev i foråret sendt i udbud, og her blev Samariten altså foretrukket frem for Falck. Roskilde Brandvæsen var det tredje firma som bød ind, og de har vundet opgaven i det område af regionen, som de bød på. De øvrige gik til Samariten.
Samariten er blandt andet foretrukket frem for Falck, fordi svenskerne bød ind med en lavere pris end Falck. Prisen er også vægtet sammen med kvalitet og leverancesikkerhed, og her mener regionen altså, at Samariten kom med det bedste bud.
Jakob Poulsen
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker