100 Falckreddere på Falck-stationen i Slagelse ønsker ikke i fremtiden, at hverken deres lokalafdeling, 3F Slagelse, eller 3F på forbundsplan, støtter Socialdemokraterne økonomisk.
Det er der tradition for op til valgkampe, men den tradition ønsker redderne stoppet, efter at partiets gruppeformand i Regionsråd Sjælland, Tommy Kamp, udtalte, at falckreddernes overenskomst betyder, at de tilskyndes til at arbejde langsomt. Det skriver Sjællandskes netavis.
Udtalelsen opfatter redderne som en indblanding i deres overenskomstforhold. Den har skabt så voldsom vrede på stationen i Slagelse, at fællestillidsmand for redderne i Vestsjælland, Morten Andersen, onsdag eftermiddag opsøgte 3F Slagelse med beskeden.
- Vi troede, Socialdemokraterne var et parti, der stod for gode løn- og arbejdsvilkår for landets lønmodtagere. Det er det åbenbart ikke. Det har vi taget til efterretning, og herfra er det slut med både politisk og økonomisk opbakning til regionrådskandidaterne til valget næste år. Vi kan formentlig sagtens finde andre, der er interesserede i vores støtte, siger han til tv-stationen 24Sjællandske.
Morten Andersen vurderer, at vreden hurtigt kan forplante sig til andre Falck-stationer. Han vil i hvert fald ikke holde sig tilbage med opfordringer.
Fra 3Fs afdeling i Slagelse er udmeldingen, at den bakker op om aktionen.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned