Falck-reddere stadig nervøse for fremtiden

I weekenden kom det frem, at samme personkreds, som stod bag Samaritens tilbud om ambulance kørsel nu er på banen igen.  
Rygterne svirrer og det siges at en af Samaritens investorer skulle være et kendt autohjælpsfirma, med filialer og værksteder over hele landet. Det kunne være Dansk Autohjælp. Det ønsker lederen af firmaets afdeling i Toreby Anders Jalkowitz ikke at kommentere.
 
- Vi godt mærke uroen, siger fællestillidsmand for redderne på Lolland Falster og Sydsjælland Anders Sørensen.
 
- Den her udbudsfase er en forlængelse af den frustration, der var mens Samariten stadig var på banen. Der er flere, som den senere tid, har fundet nyt arbejde udenfor Falck. Det er det vi hele tiden har frygtet. Perioden indtil det næste udbud er klart, vil give yderligere incitament til at rykke til andre stillinger, hvis man kan få dem, siger fællestillidsmanden.
 
Jørn-Ole Didriksen, tidligere Falck ansat og personalechef hos Samariten, mens det svenske firma endnu troede på at de skulle køre ambulancekørsel i Danmark, er stadig med.
 
- Jeg er af investorer blevet bedt om at bistå dem med rådgivning i forbindelse med opstart af et ambulancefirma i Danmark. Samtidigt har jeg fået besked på, ikke at omtale hvilke investorer der står bag, siger den nyudnævnte rådgiver for et en eller flere investorer, som ønsker at være anonyme i et godt stykke tid endnu.
 
Region Sjællands nye udbudsmateriale ventes at være klar i løbet af et par måneder. Kontakterne vil træde i kraft 1. januar 2010.




En forlængelse af Falcks kontrakt med Region Sjælland om ambulance kørsel, har ikke lagt en dæmper på nervøsiteten hos Falckredderne.

Offentliggjort Sidst opdateret