Alle regioner skal nu have familieambulatorier, så nyfødte børn af misbrugere sikres optimal behandling.
Det er ikke kun i København, der fødes børn af alkohol- eller stofmisbrugende forældre. Derfor skal der nu etableres familieambulatorier i alle fem regioner i landet. Det skal 120 millioner kroner og Sundhedsstyrelsens nye vejledning om etablering af familieambulatorier hjælpe til med, så børn, der fødes af mødre med alkohol- eller narkotikaproblemer, sikres optimal behandling.
- Problemet med misbrugende forældre er ikke længere et hovedstadsfænomen. Folk med problemer flytter ofte ud på landet, så vi skal have et beredskab, og netop dette område har ligget i en gråzone siden kommunalreformen, siger Bent Normann Olsen, formand for Danske Regioners Social- og Psykiatriudvalg, i en pressemeddelelse.
Danske Regioner henviser til Hvidovre Hospital, hvor ambulatoriet årligt behandler 140 gravide og 200 børn. Det har blandt andet medført, at antallet af for tidligt fødte er faldet fra 20 procent til syv procent, og at antallet af børn med behandlingskrævende abstinenser er faldet fra 85 procent til cirka 60 procent.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker