I mere end seks uger lå kvitteringen i handskerummet i bilen, før et ægtepar fra Nordsjælland opdagede, at de havde vundet 3,75 millioner kroner.
Lørdag den 9. maj vandt fire danskere hver 3.750.000 kroner i Lotto. Tre af vinderne henvendte sig hurtigt. Men den fjerde har trillet de nordsjællandske landeveje tynde uden at kende den glædelige nyhed. Selvom den gyldne kvittering var lige ved hånden, oplyser Danske Spil A/S.
- Jeg havde lagt kvitteringen ude i bilen. Faktisk i handskerummet. Jeg opdagede den, da jeg var på vej ud for at købe ind og tænkte, at jeg hellere måtte tjekke den, fortæller den glade vinder, der har vundet sammen med sin kone.
De glade vindere fra Nordsjælland ønsker at være anonyme, men vil gerne fortælle, at de er i 30'erne og har to små børn.
De mange penge vækker glæde hos familien i Nordsjælland. Med to små børn kunne de godt bruge lidt flere kvadratmetre at boltre sig på.
- Vi har snakket om enten at købe et nyt hus eller bygge ud. Men vi valgte det sidste, for vi kan godt lide at bo her, fortæller vinderen til Danske Spil A/S. Men en ny bil er det blevet til.
Om den nye bil har et handskerum med ligeså magiske kræfter, vil tiden vise.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker