"Fanny og Alexander" kan for første gang opleves som teaterstykke herhjemme, når Aarhus Teater præsenterer sit bud på Ingmar Bergmans filmklassiker i efteråret 2010.
Teatrets ny chef, Bergmans landsmand Stefan Larsson, får her sin første opgave som iscenesætter på den jyske landsdelsscene, efter at han tiltrådte jobbet.
Aarhus Teater oplyser, at det bliver teatrets eget ensemble, der skal udfolde rollerne som Fanny, Alexander og de øvrige familiemedlemmer i den dramatiske fortælling, baseret på Ingmar Bergmans egen ungdom.
Teaterversionen af "Fanny og Alexander" får verdenspremiere i november på Nationaltheatret i Oslo.
Stefan Larsson har tidligere arbejdet med Bergmans værker på Dramaten i Stockholm. Her står han i den kommende sæson som instruktør, når en anden af den afdøde mesters klassikere, "Høstsonaten", overføres til de skrå brædder.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde