En 41-årig far valgte mandag at tilstå, at han sidste år dræbte sin 13-årige datter, Caroline, i en lejlighed i Odense.
Faren tæskede datteren til døde med en svensknøgle, og ifølge anklageskiftet døde datteren af svære læsioner i hovedet. Han har hidtil erkendt vold med døden til følge, men mandag erkendte han manddrab.
I retten afspillede anklageren blandt andet opkaldet til alarmcentralen fra pigens stedmor i lejligheden. På optagelsen kunne man høre, hvordan stedmoren hysterisk ringer og fortæller, at datteren har angrebet faderen med en hobbykniv, hvorefter han har slået hende.
- Hun er død skynd jer. Der ligger blod over det hele. Hendes far var derinde. Hurtigt. Kom, sagde stedmoren blandt andet.
Da optagelsen blev afspillet i retten, begyndte faderen, der ellers virkede rolig, at græde stille.
Den 13-årige pige boede sammen med faderen og stedmoren og deres fælles barn på halvandet år. Hun havde gennem længere tid lidt af angst og tvangstanker, og faderen har tidligere i grundlovsforhøret fortalt, at datteren ville angribe stedmoren og spædbarnet, og at han forsøgte at stoppe hende med det formål at slå hende bevidstløs.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde