Den 14-årige Karl fra Aars er ifølge P4 Nordjyllands kilder blevet tvangsfjernet af Vesthimmerlands Kommune.
Faren til den 14-årige dreng truede fredag med at gå under jorden, fordi han frygtede, at Vesthimmerlands Kommune ville tvangsfjerne sønnen.
- Jeg tager ham med til et østland. Og så tager jeg hjem igen og tager kampen op mod kommunen, sagde Jørgen Dahl til TV2Nord.
Kommunen vil hverken be- eller afkræfte, at Karl er blevet tvangsfjernet.
- Sådan en udtalelse kan selvfølgelig fremprovokere en tvangsfjernelse. Men jeg kan ikke kommentere på den konkrete sag, siger socialudvalgsformand Kurt Friis Jørgensen fra Vesthimmerlands Kommune.
14-årige Karl Dahl fra Aars blev kendt i hele Danmark for et år siden, da det kom frem, at han ikke havde været i skole i syv måneder. I stedet gik han hjemme og passede sin handicappede far.
Og selv om både faren og også tidligere kommunen har medvirket i indslag i medierne om Karl, fastholder Kurt Friis Jørgensen, at han ikke kan kommentere den.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde