Farlig bakterie er fundet i frugtblanding
Foto: Arkivfoto
Arkivfoto
Der er fundet en den sundhedsskadelige Listeria-bakterie i et parti snittede æbler og pærer fra Danfrugt.
Der er fundet den sundhedsfarlige Listeria Monocytogenes bakterie i et parti snittede æbler og pærer i 100 grams poser fra Danfrugt. Produktet "Pure bites" æbler og pærer er solgt i Bilka, Føtex, Netto, døgnnetto, Q8 samt til en række cateringfirmaer, oplyser Danfrugt.
Varerne er produceret den 22. september og mindst holdbar til den 7. oktober, og Danfrugt Skælskør opfordrer til, at man skiller sig af med frugtposerne.
Over en længere årrække blev omkring 40 mennesker syge årligt af listeria i Danmark, oplyser Fødevarestyrelsen. Men der er set en stigning de seneste år til omkring 100 i 2009 og cirka 60 i 2010.
Sygdommen listeriose er forholdsvis sjælden sammenlignet med for eksempel salmonellose, men til gengæld er listeriose en meget alvorlig og livstruende sygdom. Særligt udsatte er ældre og gravide.
Listeria er udbredt i jorden, på planter, i spildevand, i tarmen hos dyr og mennesker og i produktionsmiljøer, og kan derfor forekomme i en lang række almindelige fødevarer.
Det er især rå fødevarer, men det kan også være varmebehandlede fødevarer, der har fået bakterierne tilført efter varmebehandlingen.
De fem catering firmaer, der har fået leveret frugterne, er BC Roskilde, AB Slagelse, Hørkram, Hjære Frugt og Catering Engros.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker