Alle kronisk syge patienter med diarré bliver nu isoleret og undersøgt for den livsfarlige tarmbakterie CD027, hvis de har været indlagt på et hospital i Århus inden for den seneste måned.
Det sker, efter at der er fundet fire tilfælde af tarmbakterien på Århus Universitetshospital i Skejby inden for den seneste måned, oplyser Region Midtjylland i en pressemeddelelse.
Bakterien kan give svær diarré hos især kronisk syge patienter, og er resistent overfor flere typer antibiotika.
Bakterien har været skyld i flere dødsfald på sygehuse i hovedstadsområdet, mens hospitalerne i Region Midtjylland hidtil har været forskånet.
Men af samme grund understreger cheflæge Kristjar Skajaa, at situationen er alvorlig.
- Vi tager situationen meget alvorligt og gør, hvad vi kan for at begrænse smitten. Samtidigt er det vigtigt at understrege, at det er et meget lille udbrud, vi har haft, siger han.
Den ene af patienterne fik konstateret CD027 efter at være overflyttet til Århus Sygehus, og denne patient er nu isoleret på Århus Sygehus. Derfor sætter Århus-hospitalerne nu forskellige tiltag i værk for i samarbejde at få en eventuel spredning inddæmmet.
Områder, hvor patienterne har opholdt sig, er blevet desinficeret med et klorholdigt rengøringsmiddel, der kan fjerne bakterien. Og alle patienter, der har været indlagt sammen med en af de fire patienter, er blevet opsøgt og undersøgt for smitte, og ingen af dem er smittet med bakterien.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie