Fastholder akutsygehus i Nykøbing

Sundhedsminister Jakob Axel Nielsen er fortsat ikke tilfreds med Region Sjællands udspil til en ny sygehusplan. Det er tilbage til tegnebrættet, hvis regionen vil have sin del af de 10 milliarder kroner, der er sat af til investeringer.

Det slog han fast mandag aften i Slagelse. Ministeren vil have alle specialfunktioner samlet ét sted og det skal være i forbindelse med et af de fire akutsygehuse, der er i regionen.

Og akutsygehusene bliver der ikke ændret på. Dermed heller ikke på den status som Nykøbing Sygehus har.

- Placeringen (af akutsygehusene, red.) er ikke nogen tilfældighed. De er faktisk rigtigt placeret, erklærede regionsrådsformand Kristian Ebbensgaard ifølge Sjællandske.

De fire akutsygehuse er placeret i Slagelse, Køge, Holbæk og Nykøbing. Det bliver et af de fire steder, at man skal samle specialbehandlingen, slår sundhedsministeren fast.




Der bliver ikke ændret på placeringen af akutsygehuse, men minister efterlyser fortsat en ny sygehusplan for Region Sjælland

Offentliggjort Sidst opdateret