Men det blev ved lige ved og næsten for den 15-årige pige fra Skagen.
Efter at have sunget nummeret "Efter Dig", som Line selv har været med til at skrive, måtte hun se overvægten af danskernes sms-stemmer gå til Ida.
- Jamen, jeg er bare så stolt af Ida. Så nej, jeg er faktisk slet ikke skuffet, det er jo en af mine nye bedste veninder, der har vundet, siger en meget fattet Line efter, at resultatet er tikket ind.
Line fik i løbet af finalen flotte ord med på vejen af dommerne, som alle var enige om, at den unge sangerinde er den deltager, der har udviklet sig mest i løbet af programmet.
- Jeg har lært så meget og lært mig selv at kende. Derfor er jeg også meget stolt over min andenplads, siger Line.
Selvom hun blev forvist til en andenplads, garanterede Line, der til daglig går i folkeskolens niende klasse, at X Factor ikke bliver det sidste, Danmark har set til hende.
- Jeg vil bare musikken. Og det var endnu federe, end jeg havde troet, at stå foran publikum med min egen sang, så nu vil jeg ud og lave mere, bebuder hun.
Men først er det tid til at komme ned i gear efter fredag ind og fredag ud at have givet alt på scenen.
- Næste fredag aften klokken otte tror jeg, at jeg skal sidde i min sofa med min familie og min hund og slappe af. Og det ser jeg også frem til, siger Line.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde