Medieopmærksomheden på den såkaldte Brønderslev-sag, hvor en kaotisk familie flyttede fra kommune til kommune, har været enorm.
Alligevel er der ikke sket markante ændringer, som undgår, at de såkaldte "nomadefamilier" fremover kan gemme sig.
Det skriver Kristeligt Dagblad mandag.
Formanden for Børns Vilkår, Peter Albæk, siger til avisen, at det helt store problem er at finde i de slunkne kommunekasser:
- Opmærksomheden er blevet større, men økonomien er stram. Og hvis man i kommunerne ikke har penge og dermed tid til at udrede sagerne ordentligt, så nytter det ikke meget, lyder det.
De såkaldte sociale nomadefamilier har været debatteret i over et år, og det førte også til en undersøgelse fra Kommunernes Landsforening.
Her fremgik det, at 11 procent af kommunerne for knap et år siden oplevede det "som et relativt stort problem at håndtere udsatte familier med børn, der flytter mellem kommuner".
En rapport fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) dokumenterede i november 2010, at de belastede familier har en højere flytteaktivitet.
Over 70 procent af de børn, der for første gang blev anbragt i 2007, havde mindst én gang prøvet at flytte fra en kommune til en anden.
Ofte flytter de sociale nomader til og mellem økonomisk pressede udkantskommuner, og fra 1993 til 2007 fik disse kommuner en relativt set mere socialt belastet gruppe af børnefamilier, viser rapporten.
Derfor foreslår formand for Børnerådet, Lisbeth Zornig Andersen, en specialiseret instans eller task force, der kan overtage særligt komplicerede sager fra kommunerne og samtidig lette noget af det økonomiske pres.
Det er nemlig rigtig dyrt at udrede en sag og eventuelt anbringe et barn uden for hjemmet.
- Man kan være bekymret for, om en økonomisk trængt kommune sender en tung familie videre, siger Lisbeth Zornig Andersen ifølge Kristeligt Dagblad.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub