Spædbørn, der tidligt mades med ske, har større risiko for at blive tykke senere i livet. Vent med fast føde til barnet er seks måneder gammelt, lyder anbefalingen.
Det antyder en dansk undersøgelse, der bliver offentliggjort i det anerkendte tidsskrift American Journal of Clinical Nutrition. De danske forskere har ifølge Videnskab.dk taget udgangspunkt i et studie af 9000 danskere, som er blevet fulgt regelmæssigt siden fødslen i årene 1959-1961.
- Vi har kigget på, om der er noget ved den tidlige kost, der hænger sammen med, hvor tykke de er, når de er 42 år gamle, siger professor Kim Fleischer Michaelsen fra Institut for Human Ernæring ved Det Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet.
Resultatet var, at jo senere, børnene begyndte at få skemad, jo mindre var risikoen for at være overvægtig som 42-årig. For hver måned man ventede i 3-6-månedsalderen, faldt risikoen med 5-10 procent, siger Kim Fleischer Michaelsen, som har ledet forskningen til videnskab.dk.
Selvom tallene viser, at spædbørn, der eksempelvis blev madet med grøntsager en måned før gennemsnittet, har været 10 procent mere tilbøjelige til at ende som fede voksne, så kender forskerne ikke mekanismerne bag.
Til gengæld lyder en forsigtig anbefaling fra forskerne at vente med madning til barnet er omkring et halvt år. Samme anbefaling lyder fra Sundhedsstyrelsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde