Store mennesker må selv stå til regnskab for, at de er overvægtige.
Det er det klare budskab fra danskerne i en undersøgelse, som Megafon har foretaget for Politiken og TV 2.
1010 personer har svaret på spørgsmål om overvægt, og 86 procent af dem lægger først og fremmest ansvaret på den overvægtige selv, skriver Politiken onsdag.
Blot fire procent peger på vennerne og familien som de ansvarlige. Samme andel giver samfundet ansvaret, mens resten ikke tager stilling.
For eksperter illustrerer undersøgelsen, at danskerne betragter en svært overvægtig medborger som en person, der har mistet kontrollen over sit liv.
- Fedme er et af de helt store tabuer, vi har tilbage. Det vækker en blanding af afsky og medlidenhed. Det er en af de ting, som for alvor kan forstyrre billedet af en person, siger livsstilsekspert Henrik Byager.
- Folk ser ikke andet end vægten. De betragter det som et udtryk for manglende vilje og kontrol.
- Det giver på ingen måde respekt, når man ikke kan styre sit indtag, og når en person når en vis vægt, så bliver vægten det første og i mange tilfælde det eneste karaktertræk, vi ser, siger han
Op til hver tredje af de svært overvægtige er ifølge fagfolk deciderede misbrugere på linje med alkoholikere og narkomaner, og derfor preller gode råd om kost og motion af på dem.
Alligevel ser vi de overvægtige som personer, der har mistet kontrollen, og så står vægten som en modsætning til de egenskaber, vi hylder, påpeger sociolog Nanna Mik-Meyer, der er leder af Center for Health Management på CBS.
- De dominerende værdier i et nyliberalt samfund er, at man skal være i kontrol, vise ansvar og have styr på sit liv, siger hun til avisen.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde