Det er tilsyneladende ikke alt animalsk fedt, der sender kolesteroltallet på faretruende himmelflugt.
Ny forskning viser nemlig, at fedt fra ost ikke påvirker kolesterolindholdet i blodet, mens det modsatte gør sig gældende for smør.
Det er Life, Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet, der har gennemført forskningsprojektet og nu kan konstatere, at ost og smør påvirker kolesteroltallet forskelligt, selv om fedtmængden er den samme.
- Vi kan dokumentere, at ost sænker indholdet af LDL- kolesterol i blodet sammenlignet med den samme mængde fedt fra smør, fortæller ph.d. Julie Hjerpsted, som sammen med kolleger står bag forskningsprojektet.
- Samtidig kan vi se, at ost i større mængder heller ikke påvirker kolesteroltallet i forhold til forsøgspersonernes almindelige kost, siger hun.
Som en del af forskningsprojektet spiste 49 tilfældigt udvalgte mænd og kvinder hver dag gennem seks uger cirka 143 gram 45+ fast ost og i seks uger cirka 47 gram smør.
Forsøgspersonerne skulle spise ost og smør i tilfældig rækkefølge og herudover indtage normal kost i forsøgsperioden.
Efter seks uger med henholdsvis ost og smør fik forsøgspersonerne taget blodprøver. Efter de havde spist ost, havde de et væsentlig lavere indhold af det skadelige LDL-kolesterol i blodet, end efter de havde indtaget den samme mængde fedt fra smør.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde