Til optagelsesprøven på Journalisthøjskolen og til køreskolernes teoriprøver giver man kompensation, hvis der er fejl i et spørgsmål. Men samme regler gælder åbenbart ikke i den såkaldte indfødsretsprøve.
I prøven er der nemlig fejl i spørgsmål 27, hvor det "rigtige" svar er lige så forkert som de to andre svarmuligheder.
Alligevel vil Integrationsministeriet ikke give deltagerne dispensation, så de, der ligger på grænsen, kan bestå prøven.
I en pressemeddelelse fra ministeriet begrundes det med, at det "rigtige" svar går igen i lærematerialet. Ministeriet siger med andre ord, at hvis man er konsekvent med en fejl, skal der ikke gives dispensation.
Havde den samme fejl sneget sig ind i Journalisthøjskolens optagelsesprøve eller til kørekort-teoriprøverne, var det formentligt kommet eleverne til gode.
- Politiets nuværende teoriprøver er i nogle tilfælde så forældede, at spørgsmål ikke kan besvares. I disse tilfælde sørger man for, at det kommer eleverne til gode, siger landsformand i Dansk Kørelærer-Union, René Arnt.
Han er dog påpasselig med at drage sammenligninger til indfødsretsprøven, som han hverken kan eller vil tage stilling til.
Til journalisthøjskolens optagelsesprøve bruger dispenseres der også, hvis man opdager en fejl i prøven. Men der kan dog være undtagelser, påpeger den ansvarlige leder for prøven.
- Det afhænger jo altid af, hvad formålet er, og hvilken målgruppe prøven rettes mod. Nogle gange formulerer jeg bevist et begreb forkert, som fagfolk måske ikke ville have godkendt, siger Solveig Schmidt fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
Ifølge Ritzaus oplysninger kunne minimum 10 personer have bestået indfødsretsprøven, hvis de havde fået dispensation.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker