En fatal fejlvurdering kan have kostet en dansk soldat livet i Afghanistan. Det skriver Ekstra Bladet fredag.
Den 3. september i år bliver den 22-årige konstabel Jacob Sten Lund Olsen fra Bornholm dræbt af en vejsidebombe og fire af hans kolleger såret.
Nu er premierløjtnanten i delingen kaldt hjem fra Afghanistan og sigtet for at have sendt dem ind i et mineret område, der ellers var advaret i mod at bevæge sig ind i.
- Jeg kan bekræfte, at vi har en sag, og han er sigtet for pligtforsømmelse, fortæller auditør Lone Damgaard fra Forsvarets Auditørkorps.
Sagens alvor understreges af, at premierløjtnanten, der er udsendt fra Gardehusarregimentet i Slagelse, bliver kaldt hjem fra Afghanistan til afhøring af Forsvarets Auditørkorps.
Dødsfald i Afghanistan bliver normalt undersøgt af hærens egne eksperter, og det er kun, hvis der er bestyrket mistanke om uregelmæssigheder, at dødsfaldene bliver undersøgt af de uafhængige efterforskere fra auditørkorpset.
Jægerkorpset tidligere chef Poul Dahl har aldrig hørt om fortilfælde.
- Det understreger, at det her er en meget alvorlig sag. Officeren må jo have givet en direkte ulovlig ordre i forhold til den standing operation procedure (fastlagt procedure, red.), man har indført, siger han.
Ifølge Ekstra Bladets oplysninger skal delingsføreren til afhøring fredag. Strafferammen for pligtforsømmelse efter den militære straffelov er op til 3 års fængsel.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned