Næsten alle danske plejehjem har problemer med at leve op til
Sundhedsstyrelsens krav. Embedslægen besøgte sidste år 1040 plejehjem. Kun 34 steder gav tilsynet ingen anmærkninger, skriver Frederiksborg Amts Avis.
På 712 af plejehjemmene fandt embedslægen fejl og mangler, som indebar risiko for patienters sikkerhed. Heraf 50 tilfælde med alvorlige fejl og mangler.
- Den høje fejlprocent betyder ikke, at det er farligt at være på plejehjem.
Det er vigtigt for os at sige, at i langt de fleste tilfælde er det ikke
graverende fejl, men vi ser på det med patientsikkerhedsmæssige øjne. Og mange steder mangler der stadig klare retningslinjer fra ledelsen, siger
sundhedsstyrelsens chef for tilsyn, Anne Mette Dons.
Ældresagen mener, plejehjemmene skal have en fast læge tilknyttet.
- Mange plejecentre har for lidt personale med sygeplejefaglig viden. De står i masser af tvivlssituationer, siger ældrepolitisk konsulent i Ældresagen,
Margrethe Kähler.
Også paraplyforeningen Danske Ældreråd er glade for embedslægens tilsyn.
Formand Kirsten Feld advarer dog imod at stille for strikse krav.
- Det er borgernes eget hjem, og der vil altid være sundhedsmæssige risici. Der skal være plads til sjove ting som at holde en grillaften. Det er ikke små
sygehuse, siger Kirsten Feld.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker