Fem personer er anholdt og kørt til politistationen i Thisted i forbindelse med aktionen i Østerild Klitplantage.
Efter halvanden uges udsættelse sørgede politiet tirsdag morgen for, at fældningen af træerne i klitplantagen kan komme i gang trods modstand fra miljøaktivister og dele af lokalbefolkningen.
For at give plads til et testcenter for kæmpevindmøller skal der fældes træer i et 266 hektar stort område, men i første omgang skal kun 12 hektar ryddes til adgangsveje og standpladser.
Kurt Steenfeldt fra lokalpolitiet i Thisted bekræfter, at fem personer er anholdt.
- Situationen ved 09-tiden er rolig. Vi afsøger området med seks-otte hunde for at sikre os, at der ikke er personer i området, når træfældningen for alvor skal i gang, siger han.
Fældningsmaskinerne har en sikkerhedsafstand på 80 meter, så der ikke må være personer inden for den radius.
En mandlig dansk miljøaktivist skal dog stadig befinde sig i et træ i det område, hvor træer skal ryddes.
Talsmand for aktivisterne Tom Vilmer siger, at politiet forsøger at overtale manden til at komme ned.
- De har skubbet en kran hen til træet for at få ham ned, siger Tom Vilmer.
Pressefolk på stedet vurderer, at omkring 50 politifolk deltager i aktionen.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde