Fem unge forskere hædres af kronprinsessen i dag
Seks millioner kroner uddeles i dag til fem unge forskere, der har udmærket sig på deres felt.
Uddannelses- og Forskningsministeriet sætter helt bogstaveligt pris på unge, dygtige forskere ved et arrangement på Glyptoteket i København torsdag.
De fem modtagere af Eliteforsk-prisen får hver især en klækkelig check på 1,2 millioner, hvoraf de 200.000 kroner er en personlig hæderspris, mens resten af pengene skal bruges i forskningsøjemed.
Prisen uddeles af kronprinsesse Mary og uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen (V).
De fem modtagere i år er David Dreyer Lassen, Liv Hornekør, Mette Ramsgaard Thomsen, Petar Popovski og Peter Lodahl.
- Vi skal hylde og give plads til dem, der åbenlyst hæver sig over mængden. Med Eliteforsk-priserne fejrer vi nogle af Danmarks dygtigste forskere, som tør sætte den faglige barre højt og drives af ambitionen om at være de allerbedste inden for deres felt.
- Det er vigtigt, for forskning af høj kvalitet er en afgørende forudsætning for velstand og velfærd, siger Esben Lunde Larsen om prismodtagerne.
Det er 10. gang, at Eliteforsk-priserne uddeles. Ud over de fem ovennævnte prismodtagere får 20 ph.d.-studerende hver 200.000 kroner i rejsestipendier.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde