Festende Brøndby-fans opfordres til at blive testet for corona
Mange tusinde fans af Brøndby IF forsamlede sig mandag i forbindelse med, at holdet sikrede sig det første danske mesterskab i flere år. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Efter mandagens mesterskabsfest opfordres Brøndbyfans til at få foretaget en coronatest.
Er man blandt de Brøndbyfans, der mandag var med til at fejre klubbens mesterskab på og omkring Brøndby Stadion, bør man blive coronatestet.
Sådan lyder opfordringen fra Styrelsen for Patientsikkerhed tirsdag på Twitter.
- Styrelsen for Patientsikkerhed håber, at I, der deltog i fodboldfesten på og omkring Brøndby Stadion i går, havde en god fest.
- Der var rigtig mange glade mennesker samlet, og vi opfordrer derfor alle, der deltog i festlighederne, til at blive testet, skriver styrelsen.
Brøndbyfans i tusindvis kunne mandag fejre, at holdet vandt sit første mesterskab i 16 år. Billeder fra festlighederne i og omkring Brøndby Stadion viser, at det foregik i tætte flokke, og at langtfra alle bar mundbind.
Brøndbys fanklub havde før kampen sendt opfordringer til, at tilhængerne blev testet og læste godt op på coronaretningslinjerne.
Billeder fra festlighederne i og omkring stadion viser, at det foregik i tætte flokke, og at langtfra alle bar mundbind.
Det giver "naturligvis" en øget risiko for smittespredning, men derudover giver ikke grund til større bekymring. Det vurderer Søren Riis Paludan, professor i virologi og immunologi ved Aarhus Universitet.
- Isoleret set i forhold til smitte, så er det klart, at der naturligvis er øget smitterisiko. Det er der ingen tvivl om.
- Men samtidig skal vi huske, at der er rigtig mange af dem i risikogruppen, der er vaccinerede. Så selv med øget smitte blandt de yngre brøndbyfans, så vil der ikke være mange, de kan smitte videre til og give alvorlig covid-19, siger han.
Der er i øjeblikket et udendørs forsamlingsloft på 100 personer.
Forsamlingsforbuddet betyder dog ikke noget, hvis en borger anmelder en demonstrationer, som godkendes af politiet.
Det var tilfældet mandag eftermiddag, hvor Københavns Vestegns Politi havde modtaget tre anmeldelser.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker