Foreningen Roskilde Festival giver 429.790 kroner til udviklingsprojekter, som hjælper børn og unge i udsatte områder. Pengene gives til organisationerne Rapolitics og African Footprints, der arbejder med børn og unge i Bolivia og Ghana.
Det største beløb - 342.790 kroner - doneres til Rapolitics, der hjælper en bred gruppe unge i udsatte områder i El Alto i Bolivia. Det oplyser Foreningen Roskilde Festival i en pressemeddelelse.
For pengene vil Rapolitics sende en gruppe uddannede rap-coaches til El Alto, der kan gå i dialog med marginaliserede unge blandt andet gadesælgere, kriminelle, hjemløse og skolebørn. Sammen vil de unge afholde workshops og koncerter.
African Footprints støttes med 87.000 kroner, som skal bruges til etablering af en skole og en børnehave samt til etablering af en landsbrugsproduktion omkring landsbyen Pebi.
Foreningen Roskilde Festival, der arrangerer Roskilde Festival, støtter initiativer, der er til gavn for børn og unge. Hele festivalens overskud udloddes til velgørende og kulturelt arbejde i henhold til foreningens formålsparagraf.
Foreningen har gennem årene genereret mere end 135 millioner kroner til velgørenhed.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde