Den danske spillefilm "R" om en fængselsfange er kåret til den bedste nordiske film. Det er sket på en international filmfestival i Göteborg, Sverige.
Filmen vandt en såkaldt "Dragon Award". Med prisen følger en kontant belønning på 100.000 kroner samt en statuette.
"R" handler om en mand, der bliver indsat i Horsens Statsfængsel. Han forsøger at holde sig for sig selv, men skal alligevel klare sig i en verden med særlige regler, æresbegreber og skjulte dagsordener.
I begrundelsen for at kåre den danske film til hæderen forklarer juryen, at vi med filmen introduceres til en verden, som både er en del af og uden for vort samfund.
"Den hårde usentimentalitet nærmer sig smertegrænsen og fremhæver stivheden i fængselssystemet", hedder det i begrundelsen. Fra dansk side deltog producenten Vibeke Windeløv i juryen.
Filmen blev til på baggrund af dybtgående research og har også dokumentariske indslag i form af interview med "virkelige" fanger.
Det gamle fængsel i Horsens er under ombygning til oplevelsescenter, men filmen nåede akkurat at udnytte de oprindelige kulisser.
Pilou Asbæk spiller hovedrollen i filmen, der er produceret af Nordisk Film. Bag filmen står et debutantpar, idet Tobias Lindholm har skrevet manuskriptet, mens Michael Noer har instrueret spillefilmen. Det er første gang, at de to forsøger sig med en spillefilm.
/ritzau/
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker