Borgmestrene i de 10 fynske kommuner opfordrer politikerne til at imødekomme et forslag om en særlig vækstpakke til regionale filmfonde, som Producentforeningen har fremsat.
I en pressemeddelelse fastslår Faaborg-Midtfyns borgmester, Hans Jørgensen (S), at opbakning fra staten er nødvendig for at skabe den nødvendige vækst i filmbranchen uden for København.
- Kommunerne på Fyn har svært ved at løfte opgaven alene, og vi har virkelig brug for nye arbejdspladser og vækst, siger Hans Jørgensen.
I dag er Faaborg-Midtfyn én af de fire kommuner, der sammen med TV2/Danmark og Fionia Fonden står bag den regionale filmfond FilmFyn.
Klaus Hansen, direktør i Producentforeningen og bestyrelsesformand i FilmFyn, siger, at den fynske filmfond i dag skaber "pæne resultater" med et årligt budget på 10 mio. kr.
De penge har bidraget til finansieringen af en række danske film, senest blandt andet Susanne Biers "Hævnen".
- De seneste års kulturpolitiske satsning har givet så store resultater, at vi i dag i høj grad kan se dansk film som et erhverv.
- Derfor har producenterne foreslået en vækstpakke på 50 millioner kroner, og vi taler om erhvervspenge, som skal styrke beskæftigelsen i lokalområderne, forklarer Klaus Hansen.
Inden for rammen på 50 millioner forestiller han sig, at FilmFyn vil kunne øge sit budget til 20-25 millioner.
- Så bliver der mulighed for så mange produktioner, at det vil skabe flere blivende arbejdspladser, eksempelvis inden for filmbranchen, understreger Producentforeningens direktør.
I det nuværende filmforlig er der afsat 28 millioner kroner til regional filmproduktion over en fireårig periode, penge som politikerne har øremærket til produktionsstøtte.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned