Vejle Brandvæsen begynder bjærgningen af den afdøde finhval fra Vejle Fjord klokken 19. 30 søndag aften.
Brandvæsnet håber, at højvandet mellem kl. 20.00 og 21.00 vil hjælpe med at få hvalen løftet fra havbunden, men operationen bliver svær, indrømmer indsatsleder Jan Lehman fra Vejle Brandvæsen.
- Vi vil forsøge at trække den i halen efter en slæbebåd, men den er meget tung for ikke nok med, at den vejer 30 ton, så er den også fyldt med vand.
Brandvæsnet vil forsøge at slæbe dyret ind til Svajebassinnet, som ligger tæt på lystbådehavnen.
- Vi vil først tage stilling til, hvad vi så skal gøre, hvis vi ikke kan få hvalen til at flytte sig ved at slæbe og skubbe den fri, siger Jan Lehman.
Den 15 meter lange finhval døde søndag morgen, efter at den første gang blev set i Vejle Fjord onsdag. Dagen i gennem har folk igen valfartet til Vejle for at se hvalen, mens den endnu ligger på bunden af Vejle Fjord.
Det er stadig usikkert, om finhvalen får lov at blive i Vejle, eller om den skal køres med blokvogn til Zoologisk Museum i København.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet