Fire danske soldater blev søndag såret af skud fra håndvåben, da de var på patrulje i Helmandprovinsen i Afghanistan. Soldaterne kom under patrulje under beskydning fra flere forskellige stillinger. De fire sårede blev efterfølgende bragt til felthospitalet ved Camp Bastion.
De pårørende er underrettet.
Ingen af de fire soldaters tilstand er kritisk, men de vil formentligt blive fløjet til behandling i Danmark i løbet af de kommende dage.
- Der er ikke truffet nogen beslutning endnu, men det mest sandsynlige er, at de skal til Danmark. Felthospitalet er ikke beregnet til, at sårede soldater skal være der i længere tid, fortæller presseofficer Hans Vedholm.
Tre af de fire kunne selv gøre det, mens den fjerde forventes at kunne ringe hjem efter en operation.
Soldaterne kommer fra Gardehusarregimentet i Slagelse, Ingeniørregimentet i Skive og Militærpolitiet ved Trænregimentet i Aalborg.
Soldaterne var en del af en større patrulje fra Charlie-kompagniet. Patruljen gik i området omkring den fremskudte operationsbase Budwan, da de blev beskudt med håndvåben fra forskellige stillinger. De øvrige soldater i patruljen besvarede ilden og fik støtte af morterer fra Budwan. De sårede soldater fik straks førstehjælp af sanitetspersonale og andre soldater.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde