Fire af de 11 danskere i Haiti er blevet fanget på den sydlige del af øen efter det voldsomme jordskælv. Udenrigsministeriet vil nu forsøge at sejle dem væk fra øen, oplyser Charlotte Slente, der er chef for borgerservice i ministeriet.
Det er et ødelagt bjergpas, der forhindrer de fire danskere i at komme frem til lufthavnen, oplyser hun.
Udenrigsministeriet har været i kontakt med yderligere fem af danskerne på øen. De vil få tilbud om at blive fløjet hjem, men da flere af dem er nødhjælpsarbejdere, ønsker de muligvis at blive, forklarer Charlotte Slente.
To danskere savnes fortsat, og den manglende kontakt er bekymrende, bekræfter hun.
- Vi er altid nervøse for de danske statsborgere, vi ikke kan få kontakt med. Vi forsøger kontinuerligt at få kontakt med dem via alle mulige kanaler, siger hun.
Det er heller ikke lykkedes ministeriet at få kontakt med den danske konsul på øen, der er Haitianer med dansker aner, mens vicekonsulen befinder sig i Miami og er på vej til Haiti.
- Vores konsulat er meget beskadiget, vi ved, at vores konsul er i live, men vi har ikke været i kontakt med ham, siger Charlotte Slente.
Tre danske medarbejdere fra Beredskabsstyrelsen har siden tirsdag været klar til at tage til Haiti, men FN har foreløbig brugt medarbejdere fra andre lande, oplyser chefkonsulent Trine Rask Thygesen fra Udenrigsministeriet.
- Vi forventer at få en melding fra FN her i eftermiddag om, hvad vi skal stille til rådighed, og det bliver formentlig en fælles nordisk indsats, siger hun.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde