Regningen for at undgå fremtidig trængsel på vej fra Fyn til Jylland og omvendt kan ende på alt mellem seks og 32 milliarder kroner.
Folketingets partier skal vælge en aflastning for de nuværende to lillebæltsforbindelser, og en ny rapport fra Transportministeriet peger på fire muligheder, hvor geografi og omkostninger er markant forskellige, skriver Berlingske.
Transportminister Hans Christian Schmidt (V) understreger, at rapporten fra konsulentvirksomheden COWI ikke er et fuldstændigt beslutningsgrundlag:
- Jeg ser frem til en god, åben debat om, hvordan vi kan udvikle landsdelsforbindelserne, siger han til Berlingske Tidende.
Borgmestre, regionspolitikere og Folketingets Trafikudvalg vil i maj diskutere rapportens skitser.
Den billigste model koster seks milliarder kroner og en en parallel lillebæltsforbindelse. To modeller peger på en løsning syd og nord for den nuværende forbindelse, mens den sidste model reelt vil etablere forbindelse hele vejen fra Odense til Horsens.
Det kræver en bro mellem mellem Juelsminde og Bogense og ender med en pris på fem gange så meget som den billigste model.
Sidstnævnte er favorit hos SF's transportordfører Anne Baastrup, som vil have trafikken helt uden om Lillebælt og Vejle Fjord.
Hun vælger dermed også den dyreste af de nuværende skitserede løsninger, og uanset hvad må bilisterne bidrage til finansieringen:
- Vi har simpelt hen ikke råd til det ellers, siger Anne Baastrup til Berlingske.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde