En fireårig drengs eventyrlyst gav lørdag eftermiddag hans mor et par timers
mareridt og stof til konfirmationssangen.
Det viste sig nemlig heldigvis, at han ikke var kommet til skade, men blot havde taget bussen fra Slangerup til Roskilde, skriver Frederiksborg Amts Avis.
Vagtchef Erik Skriver fra Nordsjællands Politi fortæller, at drengen havde
været ude at lege på legepladsen ved hjemmet på Tunøvej. Klokken 12 var han forsvundet, og klokken 13.25 så hans mor ingen anden udvej end at ringe til politiet for at få ham efterlyst.
Her frygtede man en overgang, at drengen kunne være faldet i den nærliggende å, men 21 minutter efter anmeldelsen blev Nordsjællands Politi ringet op af Midt- og Vestsjællands Politi.
Her ville man vide, om de ledte efter en lille dreng på fire år.
Det viste sig, at drengen ved busstoppestedet i Slangerup var steget på bussen
til Roskilde, og da den nåede frem, opdagede buschaufføren, at drengen var alene, så chaufføren kontaktede politiet.
Den fireårig var ganske upåvirket og havde det fint på
politistationen, hvor han fandt stationens slikautomat og et playstationspil, fortæller Erik Skriver til Frederiksborg Amts Avis.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned