Firma kalder salmonellaramt salvie tilbage
Den økologiske virksomhed Urtekram kalder fire krydderiprodukter tilbage efter fund af salmonellabakterier i den tørrede salvie, som er blevet benyttet som råvare i krydderiblandingerne.
Krydderierne er blevet solgt i dagligvare- og helsekostbutikker over hele landet, og det drejer sig ifølge Fødevarestyrelsen om et par hundrede kilo af de fire forskellige krydderier og krydderiblandinger.
Krydderier og blandinger betragtes som spiseklare fødevarer og kræver derfor ikke varmebehandling, som ellers kan fjerne risikoen for salmonellasmitte.
Salmonella kan blandt andet give kvalme, mavesmerter, opkast, diarré og feber. Har man et af de fire produkter i skabet, skal man enten smide det ud eller levere det tilbage til leverandøren eller butikken, hvor det er købt.
De fire produkter er:
* Økologisk Salvie, nettovægt: 50 gram, emballagetype: plastpose - og med følgende batch numre:
- 0187966 - mindst holdbar til: 10/5-2014
- 0186831 - mindst holdbar til: 3/4-2014
- 0185149 - mindst holdbar til: 17/1-2014
- 0183665 - mindst holdbar til: 8/11-2013
* Økologisk Salvie, nettovægt: 1 kilo, mindst holdbar til: 21/5-2014
* Italiensk krydderi, økologisk, nettovægt: 45 gram, emballagetype: sort metaldåse - og med følgende batch numre:
- 0188862 - mindst holdbar til: 11/6-2014
- 0188532 - mindst holdbar til: 1/6-2014
- 0185743 - mindst holdbar til: 3/1-2014
- 0184742 - mindst holdbar til: 21/12-2013
* Lene H Italiensk Mix, økologisk, nettovægt: 30 gram, emballagetype: glas med sort skruelåg - og med følgende batch nummer:
- 0183169 - mindst holdbar til: 26/10-2013
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned