Fisker belønnet for guldskat

Foto: Foto: Polfoto

Der var en klækkelig findeløn til den fisker, der i september fandt en guldring fra Vikingetiden i Storstrømmen.

Offentliggjort Sidst opdateret

Den heldige fisker fra Vordingborg, der i starten af september fik en guldring i nettet under en fisketur i Storstrømmen, er nu blevet belønnet for fundet. 50.000 kroner har fiskeren Jacob Schumann fået for det, der viste sig at være en armring på 150 gram fra Vikingetiden.

- Der var 35.000 for guldet, og så en findeløn på 15.000 oveni. Jeg har ikke brugt dem endnu. Men der går nok en del til en god ferie til sommer, siger Jacob Schumann til Newspaq om findelønnen.

Efter det enestående fund har Nationalmuseets eksperter også selv været ude og lede efter mere guld i Storstrømmen. Dog uden held.