Den katolske kirke i Danmark har fritaget endnu en præst fra tjeneste, mens der føres en tjenstlig undersøgelse mod ham. Det meddeler kirken i en kortfattet pressemeddelelse.
Der er tale om den fjerde katolske præst herhjemme, der er fritaget for tjeneste, efter at hans sag har været behandlet af det danske retsvæsen.
Den mandlige præst er vendt tilbage til sit hjemland, hvor den tjenstlige fritagelse ifølge en skriftlig bekræftelse til den katolske kirke i Danmark også vil gælde.
Talsmanden for den katolske kirke i Danmark, pastor Niels Engelbrecht, ønsker ikke at uddybe pressemeddelelsen - herunder præstens nationalitet.
- Der er nogle grænser, og vi har nøje overvejet, hvad vi kan fortælle, og hvad vi ikke kan fortælle, siger Niels Engelbrecht.
Sagen er blot den seneste i en lang række af internationale skandaler i den katolske kirke, der er blevet tvunget til at rense ud i rækkerne efter anklager om præsters seksuelle overgreb på børn.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde