Et forsikringsselskab skal kun betale erstatning, der svarer til det tab, der er lidt. Denne grundsætning i forsikringsaftaleloven gælder nu også, hvis en forsikret går fra et fuldtidsjob til et fleksjob.
Det har Vestre Landsret afgjort i en principiel dom, og det betyder, at en vestjysk Falck-redder må acceptere, at et eventuelt erhvervsevnetab beregnes ud fra hans indkomst som fleksjobber, og ikke den normale indkomst.
Dommen fra Vestre Landsret hænger nøje sammen med en dom, som Højesteret afsagde i 2003, og som medførte, at Danica Pension ændrede betingelserne for forsikrede, der kom i f.eks. fleksjob.
Sagen var rejst af Fagforeningen 3F og Reddernes Landsklub, og man mener blandt andet, at ændringen ikke overholdt formalia og derfor var ugyldig.
Men her siger Vestre Landsret, at der i selve forsikringsaftaleloven står, at et forsikringsselskab ikke er forpligtet til at udrede større erstatningsbeløb, end hvad der kræves til dækning af den lidte skade.
Landsretten siger videre, at Danica Pension i sit brev om ændringen har givet en relevant og loyal beskrivelse af ændringen.
Herefter frifindes Danica Pension, og 3F skal betale 70.000 kr. i sagsomkostninger.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker