Flemming Bonne Hansen (F):

Flemming Bonne Hansen (F) siger i en kommentar til beslutningen om at flytte uddannelserne fra campus i Nykøbing og til Sjælland:

- Det er endnu et skridt i den forkerte retning, hvor man centraliserer al offentlig service på Sjælland og omkring Hovedstadsområdet. Det er helt utilfredsstillende for os, som bor i ydreområderne.

- Det får konsekvenser ikke bare i forhold til at rekruttere sygehuspersonale til Nakskov Sygehus og den kommunale hjemmepleje, men også i forhold til at få uddannet pædagoger og lærere.
- Vi er i forvejen den del af landet, som har den laveste grad af uddannelse. Jo længere, man flytter uddannelsen væk fra de unge, jo færre tager en uddannelse, siger Flemming Bonne Hansen.

Han frygter at den såkaldte "forlagte uddannelse" i Nykøbing er den næste ting som bliver skåret væk, når budgettet skal strammes.

- Uddannelse er vores livsnerve på Lolland Falster. Hvis ikke vi kan tilbyde uddannelse og service i form af institutioner og så videre tør folk jo ikke bo her.
- Jeg vil kæmpe for uddannelserne, som jeg har kæmpet for Nakskov Sygehus, slutter Flemming Bonne Hansen.




Offentliggjort Sidst opdateret