Flere ansatte slæber chefen i retten
Foto: Scanpix
Scanpix
Antallet af juridiske tvister mellem chefer og ansatte er eksploderet de seneste 10 år.
Konkurser, manglende feriepenge og arbejdsskader. Antallet af juridiske tvister mellem chefer og ansatte er eksploderet de seneste 10 år.
Sådan lyder meldingen fra Business Danmark, der er fagforening for sælgere og marketingsfolk.
- Det at få ret er blevet vigtigere end at løse konflikterne og komme videre, siger Bent Hansen, chefadvokat i Business Danmark, til Avisen.dk.
Tendensen til at gå rettens vej er så tydelig, at der ifølge chefadvokaten er tale om et kulturskred i den måde, arbejdspladser håndterer konflikter på.
Fra 2003 til 2012 er antallet af sager hos Business Danmark steget fra cirka 2650 til cirka 3500 om året. I samme periode er erstatningerne til medlemmerne samlet set vokset fra 47 millioner kroner til cirka 80 millioner kroner årligt.
Finanskrisen har øget antallet af konflikter mellem chef og ansat, siger Bent Hansen, der mener, at de to parter hælder unødvendigt meget benzin på bålet.
- Tingene ville gå mere smertefrit, hvis både arbejdsgivere og lønmodtagere oftere kunne bøje sig mod hinanden, siger chefadvokaten.
Ifølge Bent Greve, professor ved Roskilde Universitetscenter, er det vores stadig mere individualiserede samfund, der øger vores behov for at gå rettens vej, når vi ikke kan enes med chefen.
- Folk har mere behov for at få ret end tidligere. De kollektive løsninger er kommet i lavere kurs, mens vi nu kræver løsninger, der er skræddersyet præcist til os, siger professoren i samfundsvidenskab til Avisen.dk.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde