Flere bliver udsat for vold på jobbet
Foto: Maria Hedegaard,
Maria Hedegaard,
Hver femte gang, politiet modtager en anmeldelse om vold, er det foregået hos offerets arbejde eller uddannelsesplads, skriver Metroxpress.
Hver femte gang, politiet modtager en anmeldelse om vold, er gerningsstedet offerets arbejdsplads eller uddannelsessted.
Det viser en ny rapport fra Rigspolitiet, skriver metroxpress.
Samtidig viser en omfattende rapport fra Det Kriminalpræventive Råd, at mens volden generelt er faldet i Danmark, er andelen af voldsskader, som sker i forbindelse med erhvervsarbejde, steget fra 5 til 10 procent over de seneste 20 år. Sidste år var volden på jobbet i 1.191 tilfælde så slem, at offeret måtte en tur på skadestuen.
Ansatte i de offentlige servicebrancher er ofre for mere end halvdelen af den arbejdsrelaterede vold, og det overrasker ikke næstformand i Københavns Lærerforening Lars Sørensen.
- Vi kan se et stigende problem, og baggrunden for det, i København, er større klasser med elever med flere forskellige behov, som én lærer alene kan have svært ved at håndtere, siger han til metroxpress og forklarer, at volden mod lærere kan være slag, spark eller kasten med ting.
Blandt sygeplejersker er vold også udbredt, forklarer Louise Mønster, tillidsrepræsentant på Rigshospitalet:
- Jeg har kollegaer, som forlader faget, fordi de har været udsat for vold og trusler, siger hun til metroxpress og efterlyser mere undervisning i konflikthåndtering som en mulig løsning på dele af problemet.
Ifølge Lars Peter Andersen, psykolog og forsker i vold og trusler på arbejdspladsen, sætter det dybe spor i ofrene:
- Hvis man er udsat for vold og trusler - særligt over flere gange - kan det give symptomer som uro, ængstelse, ondt i maven og søvnproblemer.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet