Flere børn og unge får stillet psykiatriske diagnoser

Flere og flere børn og unge går rundt med en psykiatrisk diagnose.

Over de seneste fem år er antallet af børn og unge under 18 år med en eller flere diagnoser steget 27 procent.

Det skriver dagbladet Politiken søndag.

I 2013 var tallet 35.900. I 2018 var der 45.500 børn og unge med psykiatriske diagnoser.

Den største gruppe er børn med adhd. Herefter følger autisme, angst og belastningsreaktioner.

Thorstein Theilgaard er generalsekretær i de pårørendes forening, Bedre Psykiatri.

Han mener, at der mangler generel viden om, hvorfor der tilsyneladende kommer flere unge med psykiske sygdomme.

- Vi foreslår, at der bliver nedsat en kommission, der inden for et år eller to skal komme med et dækkende billede af årsager, siger han til Politiken.

Men stigningen i antallet af stillede diagnoser er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at mange flere børn og unge end tidligere er syge.

Det mener psykiater Anne Marie Råberg Christensen, der er formand for Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab.

Hun ser stigningen som udtryk for, at vi er blevet bedre til at opdage børn og unge med psykisk sygdom.

- Vi ser flere af de børn, vi skal se. Ventelisterne er afskaffet, og nettet er samtidig blevet mere fintmasket, siger hun til Politiken.

Der er således ikke tale om, at en større andel af børn og unge end tidligere er psykisk syge, påpeger hun.

- De har altid været der. Ingen har dokumenteret, at der er flere nu. I mange lande har man den samme frekvens, men kun i velstående lande som Danmark bliver de behandlet, siger hun.